Klik her for at gå tilbage til oversigten

  • Skrevet d. 12. marts 2020

CORONAVIRUS – Covid-19 – FVHK

Til alle medlemmer i Fredericia – Vejle Håndbolddommerklub

Her til aften afholdte Statsminister, Mette Frederiksen, som bekendt pressemøde om den alvorlige situation vedr. spredningen af coronavirus.

I lyset af regerings og myndighedernes udmeldinger har vi i bestyrelsen besluttet, at vi naturligvis aflyser bowling arrangementet i dommerklubben på fredag.

Alle som har indbetalt egenbetaling til arrangementet, vil i løbet af de næste dage blive kontakte af Josefine Jensen eller Lars Kjerside vedr. tilbagebetaling.

Vi er selvfølgelig ærgerlige over situationen, men mener bestemt, at det er strengt nødvendigt at følge myndighedernes, DIF’s og DHF’s anbefalinger.

Vi opfordre naturligvis også jer til at gøre det samme.

De nye tiltag, som regeringen her til aften præsenterede har naturligvis også konsekvenser for resten af håndbold Danmark.

Dansk Håndbold Forbund har i en pressemeddelelse skrevet, at de sammen med de regionale forbund har besluttet at aflyse alle kampe, stævner og arrangementer for alle rækker fra liga og nedefter i foreløbigt 14 dage.

I kan læse hele pressemeddelelsen her: https://www.dhf.dk/nyheder-og-presse/nyheder/dansk-haandbold-forbund-aflyser-alle-kampe-og-aktiviteter/

Jeg forventer, at I vil høre yderligere fra Kredskontoret i morgen.

Hvis I har nogle spørgsmål eller kommentarer, er I selvfølgelig mere end velkommen til at ringe eller skrive.

Hvis det drejer sig om spørgsmål vedr. afvikling af tuneringskampe eller lign. bør I tage fat i kredskontoret, da de formentlig ved mere om dette.

“Vi plejer som danskere at søge fællesskabet ved at være tæt sammen. Nu skal vi stå sammen ved at holde afstand.” Mette Frederiksen den 11. marts 2020

Pas på hinanden derude!

God dag! 😊

På bestyrelsens vegne,

Jonas Primdahl



Skriv en kommentar