Klik her for at gå tilbage til oversigten

  • Skrevet d. 31. juli 2019

Dødsfald i dommerklubben

Kære dommerkolleger

 

Det er med stor sorg, jeg må meddele at vores gode kollega Jan Dahl i tirsdags gik bort.

Jan blev 54 år gammel.

Jan havde været ude at løbe en tur tirsdag formiddag. Da han kom hjem faldt han om.

Familie og redningsfolk prøvede uden held at genoplive ham.

Jan var aktiv dommer i Fredericia – Vejle Håndbolddommerklub i 7 år.

Hans virke som dommer betød meget for ham – både som dommer inde på banen, men også det sociale udenfor. I den forgangne sæson lykkedes det ham at rykke op som Jyllandsserie dommer, som følge af hans gode og stabile tilgang til dommererhvervet. Noget Jan var meget stolt og beæret over.

Jan var en rigtig god kollega, der med en positiv indstilling og et smittende væsen altid bakkede op omkring dommerklubbens arrangementer.

Begravelsen finder sted lørdag den 3.august kl. 11.00 fra Trinitatis Kirke.

Højtidligheden slutter ved graven.

Dommerklubben sørger for en bårebuket til begravelsen.

Fra dommerklubbens side sendes de bedste tanker til Jans familie og venner i denne svære tid.

 

Ære være hans minde.

 

På bestyrelsens vegne

Jonas Primdahl



Skriv en kommentar